Eskilsø
	Kirker under klosteret Bygningerne Klostergodset Abbed Vilhelm Absalons testamente Danske klostre
	Tegningen her er  en rekonstruktion af klosteret i Æbelholt. Det lille kapel uden for klosteret er til gæster og sogneboer. Kun indviede måtte komme i selve klosterkirken. Udenfor lå der også et hospital (ikke vist her).

Klosteret i Æbelholt blev opført af abbed Vilhelm, der var både dygtig og god. Så god, at han blev helgenkåret. Det var Vilhelm, der efter 1167 førte munkene fra Eskilsø til Nordsjælland, hvor der var bedre muligheder for at gøre det, cisterciensermunke var gode til, nemlig at lave intensivt storlandbrug. Klostret blev senere meget velhavende og fik tillagt bispetiende fra flere kirker i Nordsjælland. 

I Tjæreby sogn, der i middelalderen var større end nu, idet flere strækninger, hvoraf Frederiksborg slotssogn et dannet, hørte til der, lå det anselige Æbelholt kloster (grundlagt omkring 1230 oprindelig for regelbundne kannikker af augustinerordenen). Det var oprindelig grundlagt på Eskilsø; men omkring 1175 flyttede abbed Vilhelm det til Tjæreby sogn. Under ham lagdes grunden til klosterets velstand, især takket være biskop Absalon, idet denne foruden pengemidler skænkede kannikkerne, dels medens de boede på Eskilsø, dels i Æbelholt, meget jordegods, bl. a. Tjæreby med kirke, Freerslev og Jyllinge kirker, gårde i Jyllinge, Gundsømagle, Sønderby og Nejede, bispetienden af Annisse, Helsinge, Kregme og Alsønderup sogne, nogle møller m.m. Til klosterets anseelse bidrog også det helgenry, abbed Vilhelm vandt efter sin død (1203). Med en af hans tænder udførte kannikkerne mirakuløse kure, og tilstrømningen til hans grav, som indtil 1238 var i en midlertidig kirke, voksede, efter at han 1224 var kanoniseret. Skriftet ”Abbed Vilhelms Ievned” er sikkert forfattet af en af klosterets kannikker omkring 1220. Den oprindelig kirke i Tjæreby havde været indviet til Helligånden (parakleten), klosteret var indviet til Skt. Thomas, hyppigt kaldes det derfor monasterium sancti Thomæ de paraclito eller blot Skt. Vilhelms kloster. 

I Æbelholt fandt ærkebiskoppen af Tronhjem og flere norske bisper et tilholdssted under stridighederne med kong Sverre; Vilhelm bidrog til dannelsen af bagler­partiet og sendte senere nogle kannikker til Kongshelle i Oslo stift, hvor de 1196 grundlagde Kastelle kloster, som abbed Vilhelm fik tilsyn med. Endnu et par århundreder efter spores dette tilhørsforhold. 

Også efter Vilhelms død øgedes Æbelholts jordtilliggende meget, især med ejendomme i Nordsjælland; Lille Lyngby kirke henlagdes 1324 under det. Store indtægter var dog også nødvendige; på Vilhelms tid var kannikkernes antal 25. men daglig skal over 100 mennesker være blevet bespist, dels fattige, dels vejfarende. 1324 var klosteret gældbetynget, især fordi det ved beliggenhed op til alfarvej måtte modtage mange gæster, og p.gr.a arbejdet med kirkens nybygning. I testamenter betænktes Æbelholt ofte, således lovede 1447 Anders Nielsen (Jernskæg) på Dronningholrn det 40 lybske mark til kirkens bygninger. Uden for klosteret holdtes et stort marked, af hvilket kannikkerne 1265 og 1308 fik ret til de

Jernskæg

Thott        Bonde

kongelige afgifter. 1479 fandtes i kirken foruden hovedalteret et helligkorsalter og et Vorfruealter. 1492 gav paven aflad til dem, der på visse dage besøgte et af kong Hans stiftet, til Vor Frue, Skt. Johannes Baptist og Evangelist og Skt. Georg viet alter i kirken; af et brev fra 1506 ses, at kong Hans havde givet Æbelholt store gaver, hvorfor der skulle holdes en evig gudstjeneste for hans og hans forældres sjæle. 1512 stiftede rigsråden Aage Andersen Thott (d. 1520) for sig og sin 1511 afdøde hustru Dorthe Olufsdatter (Bonde) og sine forældre et alter (viet til Jomfru Marie) og sjælemesser.

Af abbeder i klosteret kendes Vilhelms efterfølger Rikard; senere nævnes Vilhelm 1265, Skelm 1345, Asser 1383-85, Benedikt Esbernsen (d. 1418) 1395, hans efterfølger Mads Mortensen 1418-23, Jens Andersen 1435-49, Thomas Budh 1457—64, Jep Nielsen 1477—98, Claus Mortensen 1505—12, Niels Jensen 1512—15, Mogens 1532—35 og klosterets sidste abbed Anders Ibsen (d. 1561) 1538; sidstnævnte styrede også efter reformationen klosterets gejstlige sager, indtil han 1560 indgav sig i Helsingørs hospital; dette år er da klosteret nedlagt. Allerede 1544 var det blevet forlenet bort til Christoffer Trundsen. Efter 1560 henlagdes jorden under Hillerødsholm, hovedsagelig som stutterivange; marken omkring klosteret kaldtes dog fremdeles Æbelholtvang (Ebberholtsvang). 1555 bestemtes, at Tjæreby og Alsønderup kirker skulle nedlægges, og menighederne søge Æbelholt klosterkirke; men i 1561 ændredes det til, at denne skulle nedrives, de to andre kirker derimod blive stående.

Skeletterne af de ved klosteret begravede har givet et meget rigt materiale til studiet af middelalderens sygdomme og helbredelsesmetoder, og overalt ved klosteret, men særlig i vandrenden, er gjort meget rige fund af keramik og mønter. Mange af Æbelholtsmaterialets knoglelæsioner opfattes som følger efter krigshandlinger. Blandt 303 mandskranier fandtes læsioner på i alt 34 = 11,2 !%., mens der blandt 209 kvindekranier kun fandtes 2 = 0,95 % med forandringer, der formentlig skyldes voldshandlinger eller ulykkestilfælde. Disse tal peger på, at det hovedsagelig var de frie jordbesiddere, hærmagtens professionelle befalingsmænd og krigere, der blev begravet i klosterkirken.

Tegningen her bygger på et forslag til rekonstruktion lavet af arkitekten J. Bruun-Jensen. Tegningen er lavet af Claus Bering.